Formandsberetning Sorø Amts Dyrlægeforening 2001. (Niels Kristian Skydsgaard)
Det er med beklagelse at formanden ikke er i stand til at være til stede ved den årlige generalforsamling, men selv formænd er arbejdstagere, og derfor er jeg i denne uge i Riga, Letland i et undervisningsprojekt.
Året i regionalforeningen har været rolig, vi lider af sammen ”tidstrend” som mange andre foreninger og bestyrelser, nemlig at vi har betalende medlemmer, men fortsat meget lidt fremmøde ved vores aktiviteter, dette på trods af bredden i de faglige og sociale tilbud.
Tidspunktet er måske moden til at overveje en mere formel sammenlægning med Holbæk Amts Dyrlægeforening, hvilket de to formænd har diskuteret løst, dog uden konkrete tiltag.
Formanden er på valg, og ønsker ikke genvalg.
Hvis det på generalforsamlingen ikke er muligt at få valgt en ny formand, vil jeg dog være villig til at fortsætte det kommende år, men det vil være ønskeligt med en ny formand da jeg vil have svært ved at yde den indsats i det kommende år, som formandsposten forventes at kræve.
Effekten af det frivillige medlemskab kendes vel næppe fuldt endnu, men vil sandsynligvis medføre et let fald i antallet af medlemmer i årene fremover.
Ser vi på årets aktiviteter har vi hørt på vores egne medlemmers varierede/brede arbejdsflade ved et medlemsmøde, vi har haft konkrete, faglige møder, møde med fagpolitisk indhold, repræsenteret ved Per Thorup. Sluttelig har vi afholdt to meget vellykkede sociale arrangementer, nemlig julemødet og bowlingkonkurrencen.
Til det førstnævnte, igen en stor tak til Nils Jessen for villigt at stille den private domicil til rådighed, samt en tak til (Sven) Rettelse: Jørgen Lyngstrand for at finde en særdeles kvalificeret indlægsholder ved dette møde !
Til det andet, et tillykke til Lisbeth med den genvundne pokal, som hermed kan overrækkes, idet den nu er opdateret med vinderscoren ! Formanden har tilladt sig at ”beslaglægge” herrernes pokal til et fornyet forsvar i marts 2003 !
I ønsket om at foreningens fremmødte medlemmer må have en god generalforsamling !
Generalforsamlingsreferat 2025
Referat af den ordinære generalforsamling for 2024 afholdt den 5. august 2025 hos Lisbeth og Peter, indeholder følgende punkter:
1. Valg af dirigent. Henning Knudsen blev valgt endnu engang.
2. Bestyrelsens beretning. Beretningen blev godkendt.
3. Fremlæggelse af det pr. 31. december afsluttede regnskab. Bemærk, at underskrifterne skal opdateres efter revisorskifte.
4. Fastlæggelse af budget og kontingent. Kontingent fastholdes og budget afhænder af DDD's beslutninger.
5. Fastlæggelse af rejsegodtgørelser og diæter for foreningens repræsentanter. Der dækkes tabt arbejdsfortjeneste og evt. kørsel efter statens takster hvis denne ikke dækkes af arbejdsgiver.
6. Inspiration til dagsorden for DDD’s generalforsamling samles og sendes til DDD. Intet modtaget.
7. Afdøde medlemmer mindes. Ingen i 2024.
8. Forslag fra medlemmer og bestyrelse. Ingen.
9. Valg af formand - lige årstal. LHN på valg i 2026.
10. Valg af 1 eller 2 bestyrelsesmedlemmer - henholdsvis lige og ulige årstal. Sven på valg i 2026, Hanne og Sten valgt i 2025.
11. 1. suppleant er Susanne og 2. suppleant er Henning Knudsen samt 3. suppleant er Peter.
12. Valg af 2 revisorer. Pia genvalgt, Ole Stig genvalgt.
13. Eventuelt. Debat om at få de unge dyrlæger med. Talt om at lave et arrangement i Zoo eller Knuthenborg hvor der ringes rundt for at få nye med.
Referat ved Sten Kokholm
Deltagere: Sten, Jens Chr., Lisbeth, Peter, Henning, Sven, Pia, Susanne samt indslag ved Hanne Knude om DDD.
Sorø Amts Dyrlægeforening er en regionalforening for alle dyrlæger uanset ansættelsesforhold og hører under Den danske Dyrlægeforening (DDD).
Tilmelding til møder kan gives via mail til:
mail@slagelsedyrehospital.dk
eller på telefon 58 50 51 61